Videnbroer til vækst

Videnbroer og vidensamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner er en vigtig komponent i dansk økonomi. En række analyser har vist, at virksomhedernes produktivitet og vækst øges markant, når de indgår i samarbejdsrelationer med videninstitutioner.

En stor gruppe af REG LABs medlemmer er gået sammen om den hidtil største kortlægning af best practice for regionale vidensamarbejder i Danmark. Der er fokus på at identificere og lære fra de succesfulde samarbejder, hvor forsknings- og uddannelsesinstitutionernes viden (universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, erhvervskoler, hospitaler og GTS-institutter) er blevet omsat til reel værdiskabelse, vækst og arbejdspladser i de små og mellemstore virksomheder.

Analysen viser:

  • 14 kriterier for et succesfuldt samarbejde
  • Det er ikke kun selve projektet, der er vigtig. Før- og efterfasen af samarbejdsprojektet er ligeså vigtig for at skabe effekt i virksomhederne
  • Økosystemet omkring samarbejdsprojekterne er centrale

Analysen er et samarbejde mellem REG LAB og Uddannelses- og Forskningsministeriet, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Frederiksund Erhverv, Viborg Kommune, Slagelse Kommune, Vejle Kommune, Thisted Kommune, Silkeborg Kommune, Herning Kommune samt Akademikerne og LO.

På baggrund af analysen er der udarbejdet fire publikationer:

Se rapporten her.

Se guide til her.

Se international casesamling her.

Se folder her.

Se casesamling med 17 eksempler på succesfulde vidensamarbejder her.