Om REG LAB

REG LAB er en non-profit organisation stiftet af en række medlemsorganisationer og finansieret gennem medlemsbidrag.

Den generalforsamlingsvalgte bestyrelse har vedtaget følgende mission og vision for foreningen:

REG LABS MISSION

REG LABs mission er at styrke viden, kompetencer og netværk inden for regional erhvervsudvikling.

REG LABS VISION

REGLAB skal være den vigtigste videnbank for organisationer, der arbejder med regional erhvervsudvikling.

REGLAB skal være med til at sætte dagsordenen i diskussioner om fremtidens regionale erhvervspolitik.

MEDLEMSKREDS

Medlemskredsen omfatter statslige myndigheder, regioner, kommuner, kommunesamarbejder, uddannelsesinstitutioner, forskningscentre, erhvervsråd, klyngeorganisationer, branche­foreninger og interesseorganisationer samt private virksomheder.

Det vil sige organisationer, som engagerer sig i erhvervsudviklingen, og som har et ønske om at udvikle konkurrencedygtige initiativer og rammebetingelser i en tid hvor de regionale vækstbetingelser spiller en større og større rolle.

Vores medlemmer har brug for at udveksle erfaringer, opsuge ny viden samt drøfte udfordringer og udviklingsveje på tværs af administrative grænser og på tværs af forskellige typer af organisationer.

EN NEUTRAL PLATFORM

REG LAB er en neutral platform, uafhængig af politiske og økonomiske interesser. Foreningens aktiviteter udvikles i dialog med medlemmerne for at sikre bedst mulig gennemslagskraft af foreningens virke.