Analyser og Artikler

REG LAB ANALYSER ANDRE ANALYSER
Forside_Videnbroer

Videnbroer til vækst

Videnbroer og vidensamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner er en vigtig komponent i dansk økonomi. En række analyser har vist, at virksomhedernes produktivitet og vækst øges markant, når de indgår i samarbejdsrelationer med videninstitutioner.

En stor gruppe af REG LABs medlemmer er gået sammen om den hidtil største kortlægning af best practice for regionale vidensamarbejder i Danmark. Der er fokus på at identificere og lære fra de succesfulde samarbejder, hvor forsknings- og uddannelsesinstitutionernes viden (universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, erhvervskoler, hospitaler og GTS-institutter) er blevet omsat til reel værdiskabelse, vækst og arbejdspladser i de små og mellemstore virksomheder.

Analysen viser:

  • 14 kriterier for et succesfuldt samarbejde
  • Det er ikke kun selve projektet, der er vigtig. Før- og efterfasen af samarbejdsprojektet er ligeså vigtig for at skabe effekt i virksomhederne
  • Økosystemet omkring samarbejdsprojekterne er centrale

Analysen er et samarbejde mellem REG LAB og Uddannelses- og Forskningsministeriet, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Frederiksund Erhverv, Viborg Kommune, Slagelse Kommune, Vejle Kommune, Thisted Kommune, Silkeborg Kommune, Herning Kommune samt Akademikerne og LO.

På baggrund af analysen er der udarbejdet fire publikationer:

Se rapporten her.

Se guide til her.

Se international casesamling her.

Se folder her.

kvalificeret-arbejdskraft-omslag

Kvalificeret arbejdskraft til hele landet – fremtidens store udfordring for dansk erhvervsliv

Med fokusanalysen om kvalificeret arbejdskraft har REG LAB fulgt op på tidligere analyser af vækstvirksomheder i industri og service, der udpegede virksomhedernes kompetenceforsyning som en kritisk succesfaktor.

Fokusanalysen er sponsoreret af Akademikerne, Akademikernes A-kasse, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Sjælland og Region Nordjylland.

Fokusanalysen dokumenterer blandt andet:

  • At der er udsigt til mangel på kvalificeret arbejdskraft i hele landet.
  • At en gruppe på ca. ¼ af virksomhederne fører an inden for kompetenceforsyning; de har bedre overblik over og større succes med deres kompetenceforsyning.
  • At der er et uudnyttet potentiale for produktivitet i øget udbredelse af god kompetenceforsyning og i tættere kobling af kompetenceforsyning og forretningsudvikling.
placeholder

Knowledge in cities

Denne undersøgelse identificerer klynger af amerikanske og canadiske storbyområder med lignende viden træk. Disse klynger kan bruges af analytikere og politikere med henblik på regionale benchmarking eller sammenligne de typer af programmer og infrastruktur der er til rådighed til at støtte nært beslægtede økonomiske aktiviteter.

placeholder2

Succesfulde servicevirksomheder i Danmark

Succesfulde servicevirksomheder i Danmark er drevet af dyb kundeforståelse, komplette serviceløsninger og modularisering. Afsættet for denne succes er, at virksomhederne har de rigitge digitale teknologier, og at medarbejderne har de nødvendige kompetencer for at kunne levere et ensartet og højt serviceniveau. Disse karakteristika er beskrevet i denne rapport.

TACTICS: Where the cluster winds are blowing in Europe

Denne nye publikation fra TACTICS projektet indeholder dels et resumé af udviklingen på brugen af klynger som et politisk redskab i i Europa. Dels indeholder den en værktøjskasse til politiske beslutningstagere og praktikere om, hvordan man bedre kan bruge klynger til at generere økonomisk udvikling.

Fælles udspil: Flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse

Danske Regioner og Danske Erhvervsskoler udarbejdet et fælles udspil med det formål at synliggøre de områder, hvor vores samarbejde intensiveres i den kommende tid. Hensigten er at øge søgningen til erhvervsuddannelserne og få flere til at gennemføre ved at styrke den samlede kvalitet på erhvervsuddannelserne.

Northern Lights: The Nordic Cities of Opportunity

Analysen giver et billede af de nordiske hovedstaders sociale og økonomiske – baseret på det “Global Cities of Opportunity” indikatorer til vurdering af byernes konkurrencemæssige fordele både regionalt og globalt.

The Bay Area Innovation System

I mere end 50 år har San Fransisco Bay Area været et af de førende centre for videnskab og innovation, og en global markedsplads for udveksling af ideer. Rapporten kigger nærmere på “The Bay Area Model of Innovation-Driven Economic Competitiveness”.

Virksomheder skal tænke mere digitalt

Erhvervsstyrelsen: Topledelsens digitale forståelse er vigtig for, at virksomhederne kan udnytte de muligheder, der ligger i at digitalisere forretningen. Ny undersøgelse viser, at 1/3 af virksomhederne mener, at de mangler kompetencer til at indtænke it i deres strategiske udvikling.

Hvordan har den danske strukturfondsindsats bidraget til at skabe vækst?

LB Analyse har været i kontakt med flere end 100 projekter i den igangværende strukturfondsperiode og har dermed fået et indgående kendskab til, hvordan projekterne på forskellige måder bidrager til at skabe vækst.

A Dynamic Mapping of the UK’s Creative Industries

Analysen fra Nesta konkluderer i kortlægningen af de kreative erhverv i Storbritannien at en stadigt større del af arbejdsstyrken arbejder med det kreative. Samtidig viser analysen, at de kreative hovedsageligt er beskæftiget i traditionelle virksomheder.

Vækst i København

I forbindelse med COWIs Decision Seminar d. 31. januar 2013 har COWI gennemført en perspektiverende analyse. Analysen er baseret på en kombination af kvalitative data samt økonomiske konsekvensberegninger. Analysen har til formål at prioritere i de mange vækstanbefalinger, som København har modtaget de senere år, samt søge at belyse nogle af de afledte samfundsøkonomiske konsekvenser.

industrielle-succeshistorer

Industrielle succeshistorier

I samarbejde med Industriens Fond har REG LAB gennemført en analyse af succesfulde industrivirksomheder, der nu og i de kommende år vokser og investerer markant i produktion i Danmark.

Der er begyndt at tegne sig et billede af produktionsvirksomheder, som specialiserede, videntunge, produktive og omstillingsparate.

Det billede står i skærende kontrast til den historie, der har eksisteret i den offentlige debat. Her har historien i højere grad handlet om outdatede samlebåndsvirksomheder, som langsomt vil lide lønsomhedsdøden eller outsource deres produktion til lavtlønslande.

industrielle-succeshistorer

Industrielle succeshistorier – pixi

I samarbejde med Industriens Fond har REG LAB gennemført en analyse af succesfulde industrivirksomheder, der nu og i de kommende år vokser og investerer markant i produktion i Danmark.

Der er begyndt at tegne sig et billede af produktionsvirksomheder, som specialiserede, videntunge, produktive og omstillingsparate.

Det billede står i skærende kontrast til den historie, der har eksisteret i den offentlige debat. Her har historien i højere grad handlet om outdatede samlebåndsvirksomheder, som langsomt vil lide lønsomhedsdøden eller outsource deres produktion til lavtlønslande. Herkan du læse hovedkonklusionerne fra rapporten.

vaekstkultur

Vækstkulturens DNA – regionale kulturtræk som vækstdriver – pixiudgave

Kulturers betydning for væksten. Gennem et omfattende datamateriale om folks holdninger, vaner, handlemønstre og socioøkonomiske fakta er det lykkedes at identificere seks vækstkulturer, som på forskellig vis påvirker væksten i virksomhederne. Læs den korte version af rapportens konklusioner.

dna-virketrang

Vækstkultuens DNA – Baggrundsraport – Virketrang i Danmark – På jagt efter danske vækstkulturer

Vækstkultur kan være med til at forklare, at nogle områder i Danmark har en højere vækst end andre. Analysen lægger op til, at vi både lokalt, regionalt og nationalt tilrettelægger vores vækstinitiativer, så de medtænker kultur som en vækstdriver på linje med andre vækstdrivere.

dna-paa-sporet

Vækstkulturens DNA – Baggrundsrapport – På sporet af vækstkulturen – Rammesætnng, international inspiration, værktøjer og cases

Nøglen til økonomisk vækst ligger ikke blot i infrastruktur, særlige skatteregler og øvrige rammebetingelser. Ny vækst skabes af innovative virksomheder og entreprenante personer – nogle gange på trods af rammebetingelserne. Offentlige myndigheder kan styrke den lokale vækstkultur ved at identificere, støtte og indgå som aktive medspillere.

 

Erhvervslivets investeringer i forskning, udvikling og innovation i Danmark 2012

Danske virksomheder forventer, at deres investeringer i forskning, udvikling og innovation vil fortsætte med at stige i 2011 og 2012 trods øgede investeringer i udenlandsk forskning. Danske virksomheder forventer, at deres investeringer i forskning og udvikling i Danmark vil stige fra 36,9 milliarder kroner i 2010 til mellem 40,2 og 44,5 milliarder kroner i 2012.Det viser Uddannelsesministeriets årlige prognose for Erhvervslivets investeringer i forskning, udvikling og innovation.

Flere udenlandske videnarbejdere til hovedstadsregionen

Med deres specialiserede kompetencer er de udenlandske videnarbejdere i særlig grad med til at skabe produktivitet, arbejdspladser og vækst i Danmark generelt – og i Hovedstadsregionen i særdeleshed. Men denne analyse viser vi, at der er basis for, at Hovedstadsregionen kan tiltrække en del flere udenlandske videnarbejdere, end den gør i dag.

Flere udenlandske videnarbejdere til hovedstadsregionen folder

Hovedstadsregionen har et væsentligt uudnyttet potentiale for at kunne løfte andelen af udenlandske videnarbejdere med 5-10 pct. Det viser en ny analyse fra REG LAB.

Spredning af vækst fra Region Hovedstaden

Copenhagen Economics har ved hjælp af en økonometrisk model beregnet, hvordan økonomisk vækst i Region Hovedstaden spreder sig til kommuner i resten af Danmark og Skåne.

Danmark halter bagud i international talentkamp

Europæiske storbyer som Stockholm, Dublin og Stuttgart er langt bedre end København til at tiltrække udenlandske videnarbejdere. Disse byer har erkendt, at højtuddannet udenlandsk arbejdskraft er en flygtig størrelse, der flytter efter karrieremuligheder her og nu. For nylig satte Dansk Folkeparti igen fokus på, at udlændinge koster Danmark dyrt, men politikernes bekymring burde snarere gælde, at Danmark er langt bagud i kampen om at sikre sig en større sin andel af den globale talentpulje. Og skal vi vinde terræn, må vi gøre op med “integrationstænkningen”, der sigter på at forvandle alle nytilkomne til danskere.

fremtidens-industri

Fremtidens Industri i Danmark

Denne analyse fokuserer på vækstlaget i dansk industri. Vores tilgang har været, at hvis vi udvikler en dybere forståelse for de virksomheder, der – trods finanskrise og et højt dansk omkostningsniveau – har skabt vækst, så kan vi også danne os et billede af, hvad der skal til for at vende den negative udvikling i industrien.

prod-i-dk-datarapport

Fremtidens Industri i Danmark datarapport

Denne analyse fokuserer på vækstlaget i dansk industri. Vores tilgang har været, at hvis vi udvikler en dybere forståelse for de virksomheder, der – trods finanskrise og et højt dansk omkostningsniveau – har skabt vækst, så kan vi også danne os et billede af, hvad der skal til for at vende den negative udvikling i industrien.

Agenda Y – Yderområdernes Potentialer

Gennem artikler af personer med viden, erfaring og mening om yderområder samt en række cases og en omfattende spørgeskemaundersøgelse stiller Agenda Y skarpt på de uudnyttede stedbundne potentialer i de danske yderområder.

Performanceregnskab for innovationsmiljoeerne 2012

65 nye innovative virksomheder så dagens lys i 2011 takket være risikovillig kapital fra innovationsmiljøerne. Samtidig lykkedes det at rejse næsten 900 millioner kroner fra private investorer. Det er næsten det dobbelte af niveauet fra de seneste tre år.

Reviews of Vocational Education and Training: A Skills beyond School Review of Denmark

Denne rapport er udarbejdet til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte som et input til OECDs “Review of Postsecondary Vocational Education and Training, Skills beyond School”.

Integration af cluster policies i fremtidige EU-programmer

Dokumentet indeholder en række centrale anbefalinger til hvordan klynger kan få en fremtrædende plads i den næste runde af EUs forsknings-, innovations- og udviklingsprogrammer. De kommende måneder vil præsentere en række vigtige muligheder for at påvirke politiske beslutningstagere og den fremtidige udformning af EU’s programmer.

Virksomheder efterspørger nye kompetencer

Mange virksomheder i Nordjylland er optimistiske med hensyn til fremtidig vækst og øget beskæftigelse. Til gengæld efterspørges nye og flere kompetencer hos medarbejderne. Det viser den nye FremKom-analyse af fremtidens regionale kompetencebehov. Analysen viser en efterspørgsel efter fleksibilitet, serviceorientering, forretningsforståelse og evnen til at skabe netværk – altså kompetencer som ikke erhverves gennem traditionel uddannelse.

Det gode liv som vækstskaber, Indeks

Region Syddanmark har lanceret et indeks for Det Gode Liv. Målingen vurderer fem parametre: selvrealisering, relationer, tryghed, sundhed og omgivelser. Indekset viser, at borgerne i det såkaldte Udkantsdanmark på flere punkter er mere tilfredse med deres liv end folk i traditionelle vækstområder. Ny Regional Udviklingsplan vil bruge den viden aktivt.

Det gode liv som vækstskaber, udviklingsplan

Region Syddanmark har lanceret et indeks for Det Gode Liv. Målingen vurderer fem parametre: selvrealisering, relationer, tryghed, sundhed og omgivelser. Indekset viser, at borgerne i det såkaldte Udkantsdanmark på flere punkter er mere tilfredse med deres liv end folk i traditionelle vækstområder. Ny Regional Udviklingsplan vil bruge den viden aktivt.

8 gode råd: Tilbage på vækstsporet

Den 6. marts annoncerede regeringen en reform af det danske innovationssystem. Regeringen har igangsat en intensiv strategiproces, der skal føre frem til en samlet innovationsstrategi i efteråret. Strategien skal sikre kortere vej fra offentlige investeringer i forskning, udvikling, innovation og uddannelse til vækst og job i erhvervslivet.

Dansk forskningspolitik i et vadested

DEAs forskningsudspil har især fokus på, hvordan vi kan forbedre rammevilkårene for private forskningsinvesteringer, og hvordan vi får en mere globalt orienteret forskningspolitik. Den overordnede ambition er, at Danmark bliver Europas førende forskningsnation i 2020.

Danmark, heldet kan og skal sættes i system!

Dette manifest er blevet til på baggrund af arbejdet i Tænkeboksen om læring i innovation. Manifestet slår fast, at innovation principielt kan læres af alle. Gennem en systematisk udvikling og anvendelse af kompetencer, metoder og mindset til innovation kan ledere og medarbejdere i alle virksomheder lære at bidrage til værdiskabende innovation.

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF HØJTUDDANNET ARBEJDSKRAFT

Danmark får i stigende grad behov for at rekruttere højtuddannet arbejdskraft fra udlandet. Denne rapport undersøger, hvordan en række lande rekrutterer og fastholder højtuddannet arbejdskraft fra tredjelande, og opstiller et idékatalog over best practice på området. I forhold til rekruttering viser undersøgelsen bl.a., at det kan være hensigtsmæssigt for det enkelte land at anvende en kombination af efterspørgsels- og udbudsstyrede rekrutteringsstrategier. I forhold til fastholdelse er det bl.a. vigtigt, at der udbydes sprogkurser, og at der tages hånd om medfølgende ægtefæller og børn. Rapporten er baseret på et litteraturstudie og interview i de fem lande, og den finansieret af den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats under Beskæftigelsesministeriet.

Danskerne er vilde med yderområderne

Ny undersøgelse viser at der i danskernes drømme ligger et kæmpe uudnyttet potentiale for at udvikle bosætning og turisme i yderområderne. Omkring 836.000 danskere drømmer om at flytte til eller købe et sommerhus i et yderområde. Det er næsten lige så mange, som der bor, arbejder eller har sommerhus der i dag. Virkeligheden er, at kun 3% af respondenterne er flyttet til yderområderne inden for de sidste 5 år, mens 6% er flyttet fra yderområderne i samme periode. Det svarer til cirka 105.000 tilflyttere over for knap 210.000 fraflyttere.

Streets Ahead: what makes a city innovative?

Forskningsrapporten understreger at byer uden for London og det sydøstlige England er i fare for at blive efterladt af det økonomiske opsving, hvis ikke den engelske regering vedtager en mindre centraliseret vækst-og innovationspolitik. Rapporten kalder på øget finansiering og autonomi til Local Enterprise partnerskaber (LEPs). Rapporten fremfører at innovationspolitik en skal være i stand til at skræddersy politik til at passe deres byernes unikke udfordringer.

OECD REGIONAL OUTLOOK

Denne publikation fremhæver den centrale rolle, som regioner og regionale politikker har i at skabe et økonomisk opsving og realisere innovationspotentialerne. Rapporten præsenterer oversigter over OECDs arbejde inden for regional udvikling og regionalpolitik og den indeholder en debat om potentialer i forskellige tilgange til regionalpolitik.

Håndbog om udvikling af kreative klynger

Håndbogen indeholder konkrete og praksisnære værktøjer, som kan anvendes i udviklingen af kreative klynger. Bogen henvender sig hovedsagligt til cluster managers, men virksomheder i kreativ klynge, kan også få glæde af den. Håndbogen indeholder otte nøgleområder, som man skal være særligt opmærksom på. For hvert nøgleområde følger en række anbefalinger.

Vækst, kreativitet og innovation i Norden

Med “Vækst, kreativitet og innovation i Norden” præsenterer KreaNord 18 businesscases fra de fem nordiske lande der alle demonstrerer, hvordan nordiske kreative virksomheder – trods krise – viser imponerende vækstrater og samtidig smitter det øvrige erhvervsliv med kreativitet og innovation.

Sådan klarer de svenske regioner sig på innovation

Det svenske REG LAB har har udviklet en model til vurdering af den regionale kapacitet for økonomisk fornyelse. Indekset ser dels på regionernes grundlæggende forudsætninger for innovation. Dels på de to dimensioner: markedsformåen og fornyelsesformåen.

The Innovation Union Scoreboard 2011

Scoreboard 1 201omfatter innovationsindikatorer og trendanalyser for EU27 samt enkelte andre lande. Scoreboard 2011 inddrager tre hovedtyper af indikatorer og otte innovationdimensioner – i alt medtages 25 forskellige indikatorer. Danmark ligger i den absolutte top.

Ph.d.-uddannelse betaler sig

Ny rapport viser, at ph.d.-uddannede tjener bedre end andre med lange uddannelser. Samtidig har virksomheder med mindst en ph.d.-uddannet ansat i gennemsnit 30 procent højere arbejdsproduktivitet, dog kun 11 procent højere i de små virksomheder.

Indvandreres medbragte uddannelse udnyttes for dårligt på arbejdsmarkedet

Indvandrere, der har en uddannelse med fra hjemlandet, må tage en ny uddannelse i Danmark for at få et job. Det er samfundsøkonomisk spild af ressourcer, viser en ny undersøgelse fra AKF.

Erhvervsskoler udnytter ikke innovationspotentiale

Undersøgelsen slår fast, at mange danske erhvervsskoler ikke samarbejder med virksomheder om innovation. Det er skidt, for skolerne har et stort potentiale for at hjælpe de små- og mellemstore virksomheder med den innovation, som Danmark har så hårdt brug for.

Hvordan understøtter vi bedst lokal grøn vækst?

OECD rapporten fremfører, at overgangen til en grøn økonomi ikke nødvendigvis vil betyde tab af arbejdspladser. Dog er der nogle barrierer, der skal identificeres og overkommes for at sikre en smidig overgang. Behovet for at tilpasse de lokale og nationale strategier over til grøn vækst, opbygge stærke partnerskaber, identificere overførbare færdigheder, og målrette opkvalificeringsprogrammer, er nogle af anbefalinger i rapporten. Anbefalingerne understøttes af modeller for god praksis identificeret over hele kloden.

Regional Vækstredegørelse 2011 Hovedrapport

Den regionale vækstredegørelse er en analyse af den økonomiske udvikling og de bagvedliggende vækstbetingelser i Region Nordjylland, der i dette års udgave også sammenlignes med internationale tendenser.

Regional Vækstredegørelse 2011 Appendiks

Den regionale vækstredegørelse er en analyse af den økonomiske udvikling og de bagvedliggende vækstbetingelser i Region Nordjylland, der i dette års udgave også sammenlignes med internationale tendenser.

Regional Konkurrenceevneredegørelse 2011

Redegørelsen indeholder nøgletal om den regional-økonomiske udvikling i Danmark. Den største udfordring i samtlige regioner er fortsat at få styrket væksten i produktiviteten, som i en årrække har været betydeligt svagere end i udlandet. Redegørelsen har særlig fokus på de områder, hvor de regionale vækstfora kan bidrage til at styrke rammevilkår og præstationer. Det gælder især uddannelse, innovation og iværksætteri.

Erhvervsuddannelserne – fakta og muligheder

Erhvervsuddannelserne udgør en betydelig del af de danske ungdomsuddannelser. Godt halvdelen af hver ungdomsårgang forventes at gennemføre en erhvervsuddannelse. De i alt 109 forskellige uddannelser kvalificerer til faglærte job som for eksempel tømrer, social- og sundhedsassistent og gartner. Hvad er en erhvervsuddannelse? Hvad vil det sige, at uddannelserne er vekseluddannelser? Hvordan er en erhvervsuddannelse opbygget? Hvem tilrettelægger uddannelserne? Hvordan foregår undervisningen? Og hvilke initiativer arbejder man med lige nu for at løse nogle af de udfordringer, erhvervsuddannelsessystemet står over for.

New insights into open innovation policy in Europe

Undersøgelsen  giver ny indsigt i åben innovation og tackler begrebet som et flerdimensionalt fænomen. Undersøgelsens resultater præsenteres gennem to forskningsspørgsmål, som identificerer forskellige dimensioner af åben innovation praksis og strategier. Det første undersøger virkningerne af åben innovation praksis på virksomhedernes innovationsindsats. Det andet analyserer bestemmende faktorer for en virksomheds brug af åben innovation praksis.

Internationalisering af klynger er vejen frem

Ny rapport fra The Institute for Innovation and Technology (IIT) i Berlin slår fast, at et stærkere samarbejde mellem klynger på tværs af landegrænser, giver adgang til mere avancerede teknologier, bedre knowhow og nye markeder. Rapporten “European Clusters go International” konkluderer blandt andet, at de klynger, der har størst succes, og hvis medlemmer har størst udbytte af klyngesamarbejdet, er de klynger, der har en strategi for internationalisering. Men det er ikke nok at have gode intentioner. Strategierne skal efterleves og kommunikeres tydeligt til klyngens medlemmer for at have den tilsigtede effekt.

Klynger er forskellige – dansk sammenfatning

Den økonomiske udvikling i klynger og netværk afhænger ikke kun af geografi. De ting, der har betydning, er fx styrelse og ledelse, udbud af virksomhedsrelevante ydelser, klyngernes alder, størrelse, teknologiområde og graden af internationalisering. Et benchmarkingprojekt har analyseret 140 klynge- og netværksorganisationer og 16 klynge- og netværksprogrammer i Danmark, Tyskland, Polen, Sverige, Norge, Island, Finland, Frankrig og Grækenland. Projektet viser, at klynger er forskellige og har brug for individuel støtte for at kunne udvikle sig til klynger i verdensklasse. Dette er en af flere hovedpointer, som beskrives i den rapport, som er kommet ud af projektet.

Klynger er forskellige

Den økonomiske udvikling i klynger og netværk afhænger ikke kun af geografi. De ting, der har betydning, er fx styrelse og ledelse, udbud af virksomhedsrelevante ydelser, klyngernes alder, størrelse, teknologiområde og graden af internationalisering. Et benchmarkingprojekt har analyseret 140 klynge- og netværksorganisationer og 16 klynge- og netværksprogrammer i Danmark, Tyskland, Polen, Sverige, Norge, Island, Finland, Frankrig og Grækenland. Projektet viser, at klynger er forskellige og har brug for individuel støtte for at kunne udvikle sig til klynger i verdensklasse. Dette er en af flere hovedpointer, som beskrives i den rapport, som er kommet ud af projektet.

ORGANISING CLUSTERS FOR INNOVATION: LESSONS FROM CITY REGIONS IN EUROPE

Rapporten giver ny indsigt i klyngeinitiativer og den rolle de spiller i den regionale økonomiske udvikling. Rapporten er udarbejdet af Center for Strategi og konkurrenceevne ved Stockholm School of Economics og er resultatet af det tre-årige CLUSNET projekt, der har studeret klyngepolitik i ti europæiske byregioner. Rapporten taler om syv såkaldte innovationshuller i klynger. Og den giver et nyt perspektiv på, hvilke initiativer regionerne kan bruge til at fremme innovation og vækst i klynger.

Læs rapporten her:

Myter om konkurs bremser nye iværksættere

Frygten for økonomisk kollaps, hvis virksomheden går konkurs, afholder mange fra at starte selv. Selvom oplevelsen er hård, får mange rådgivning, så de lander blødere end frygtet eller får vendt skuden. Publikationen “Virksomheder i krise” gør op med myter og giver gode råd til virksomheder i krise. Publikationen indeholder, foruden statistik og gode råd, flere historier fra virksomheder, der har været i krise.

Vilkår for iværksættere i Danmark

Iværksætterindeks 2011 er en systematisk kortlægning og evaluering af iværksætterområdet i Danmark. Iværksætterindekset bygger på data for en række OECD-lande og identificerer Danmarks styrker og svagheder som iværksætterland. Desuden giver indekset mulighed for løbende at følge med i, hvordan de danske rammebetingelser for opstart og vækst samt virksomhedernes præstationer udvikler sig. Iværksætterindekset 2011 er det ottende i rækken.

Vækst via oplevelser

Rapporten, som Erhvervs- og Byggestyrelsen og Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi har udarbejdet i fællesskab, giver et opdateret billede af den danske oplevelsesøkonomi. Oplevelseserhvervene i Danmark står for knapt 12 pct. af værdiskabelsen i dansk erhvervsliv. Det svarer til en årlig værditilvækst på 108 mia. kr. Det er højere end fx landbrugets og byggeriets værditilvækst. Desuden arbejder en meget stor del af danske virksomheder, 91 pct., med oplevelser som en del af forretningen for at skabe værdi for kunder og medarbejdere.

Ny viden til mindre virksomheder

En ekspertgruppe kommer med forslag til, hvordan flere små og mellemstore virksomheder i højere grad kan drage nytte af ny viden. Der foreslås en indsats på syv områder: 1) Strategier og handlingsplaner skal styrke samspillet på videnmarkedet, 2) Øget effektivitet i videnspredningen, 3) Ny viden og innovation via offentlige indkøb, 4) Intelligent offentlig regulering skaber innovation, 5) Faglærte skal opsøge og anvende ny viden, 6) B2B videnkupon og 7) Innovationstjek for byggeri, handel og service

Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2011

Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling udgjorde i 2009 34,7 mia. kr. Det viser analysen ‘Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2011’. En prognose fra Videnskabsministeriet viser, at investeringerne trods krise vokser til mellem 38,6 mia. kr. og 41,5 mia. kr. i 2011 – svarende til mellem 2,15 pct. og 2,31 pct. af BNP. Virksomheder, der har valgt en forholdsvis offensiv krisestrategi, klarer sig bedre på vækst og indtjening end andre virksomheder.

Samarbejde om innovation mellem virksomheder – hvad skal der til?

Det er ikke let for en virksomhed at tage springet ud i at samarbejde med andre om innovation. Dette papir peger på tre udfordringer for virksomhederne: 1) være sikker på, at man er klar til at samarbejde med andre 2) opbygge fortrolighed mellem parterne og 3) etablere en business model, der udstikker reglerne for hvordan et gensidigt frugtbart partnerskab skal fungere. Papiret udstikker fire modeller for samarbejde og indeholder casestudier.

Anbefalinger fra ekspertpanel om service innovation i EU

The report and recommendations of the Expert Panel marks a shift in approach calling for a change of mindset amongst policy makers towards strengthening the role of service innovation as a lever for modernising industrial policy to fully exploit the transformative power of service innovation.

Fremtidens kompetencer

Tre ud af fire virksomheder er klar over, at de i de kommende tre år skal skaffe nye kompetencer for at kunne udføre deres opgaver. Det viser en undersøgelse, som Region Midtjylland har foretaget. Oprustningen kan ske ved at erstatte gamle medarbejdere med nye eller – hvad der ofte bedre betaler sig – via efteruddannelse.

Fremtidens kompetencer, evaluering

Evalueringsrapporten fra projekt “Kompetence Midt”

Uddannelse under udvikling

Udvikling af uddannelsesområdet har stor betydning for, hvordan Danmark klarer sig i den internationale konkurrence. I kataloget “Uddannelse under udvikling” beskrives 22 spændende lokale projekter, som kan inspirere til fortsat udvikling.

Vækst gennem innovation

Analysen belyser innovation og vækst i dansk erhvervsliv. Innovationen ligger i det internationale midterfelt, mens de danske rammevilkår generelt er gode. Utilstrækkelig konkurrence i en række brancher og lavere uddannelsesniveau i den private sektor sammenlignet med en række andre lande kan være med til at forklare, hvorfor innovationen ikke er i top.

En ny model for innovationspolitik

Dette paper foreslår en ny model for innovationspolitik I UK og andre steder. Papiret argumenterer for, at innovationspolitik ikke bør være en forlængelse af planlægningspolitik, men have en helt anden tilgang, som tager udgangspunkt i den radikale usikkerhed, som knytter sig til innovation.”This new approach to innovation policy will require the development of different government capabilities. In particular, it will require it to have stronger business networks, of specialists that have direct experience of business, deeper research and evaluation skills and connections to the academic sector, and a culture more oriented towards learning”.

Danmark som produktionsland

Danmarks Vækstråd har fået udarbejdet en analyse af Danmark som produktionsland. Analysen kortlægger vilkårene for at drive produktionsvirksomhed i Danmark. I analysen er der endvidere fokus på bl.a. sammenhængen mellem udflytning af produktionsjob og job inden for forskning og udvikling mv. Rapporten blev præsenteret på Folkemødet på Bornholm den 16. juni.

Innovation monitor

Innovation Monitor baserer sig på en ny metode til at kortlægge trends, udfordringer og behov i større byregionernes innovationsindsats. Rapporten benchmarker erhvervslivets præstationer inden for innovation, menneskelige ressourcer og iværksætteri i 10 større danske byregioner.

Analyse af regioners og vækstforas investeringer i erhvervsudviklingen

Diskussionen om den lave danske produktivitet er ikke gået upåagtet hen i regionerne, der via de regionale vækstfora siden 2008 har investeret 7,6 milliarder kroner i regionale vækstinitiativer. En ny analyse af investeringerne viser, at der fra 2009 til 2010 skete et markant skift i investeringerne – fra innovation til anvendelse af ny teknologi. Således er investeringerne i anvendelse af ny teknologi steget til det tredobbelte fra 2009 til 2010.

Internationale virksomheder skaber vækst og arbejdspladser

Danske virksomheder med datterselskaber i udlandet og udenlandsk ejede virksomheder i Danmark spiller en væsentlig samfundsøkonomisk rolle. Disse virksomheder udgør kun 5 pct. af de private virksomheder i Danmark, men de står for 35 pct. af beskæftigelsen i den private sektor og for 75 pct. af eksporten. Analyserne i Økonomisk Tema viser, at de internationale virksomheder typisk er mere produktive end rent danske virksomheder. Produktivitets-gevinsten løber op i 60 mia. kr. ekstra i værdiskabelse årligt svarende til omkring 3½ pct. af BNP.

Clusters are Individuals

Creating Economic Growth through Cluster Policies for Cluster Management Excellence.

Conducted from October 2010 to July 2011 the project pays particular attention on the characteristics of cluster management organizations and their effects on cluster development. More than 140 cluster management organizations from eight countries were benchmarked to base the analysis on a comprehensive comparative portfolio. 16 cluster programs from nine countries supporting most of the analyzed cluster organisations were analyzed to facilitate a better understanding of successful strategies and mutual learning between the program owners and to develop recommendations for a perfect cluster program.

10 DEBATPUNKTER OM ERHVERVSUDVIKLING I YDEROMRÅDER

Udkantsdanmark kom for alvor på mediernes dagsorden i 2010. Mediernes og politikernes fokus på temaet medførte en række analyser og initiativer. Men hvad står vi tilbage med nu? De brede medier skabte en række karikerede billeder af udkantsdanmark og spørgsmålet er, om debatten har gjort mere skade end gavn.

Creative clusters and innovation report, NESTA 2010

I denne nye rapport søger NESTA dels at afdække de kreative klynger i UK dels at finde frem til hvilken rolle kreative klynger spiller i forhold til vækst I andre dele af økonomien – regionalt og nationalt. “The significance of these spillovers has only recently begun to be examined rigorously. And we know next to nothing about their geographical dimensions”. Rapporten indeholder  anbefalinger til policymakers når det gælder om at maksimere gevinsterne fra creative klynger.

Europæiske arbejdsgivere vil ha’ bløde kompetencer, EU Kommissionen, januar 2011

EU-Kommissionen har offentliggjort en undersøgelse af, hvad der gør færdiguddannede fra videregående uddannelser til attraktive medarbejdere for europæiske arbejdsgivere. Undersøgelsen viser, at det er særligt de bløde kompetencer, der vægtes højt. Undersøgelsen fokuserer på arbejdsgivernes ønsker til de færdiguddannedes kompetencer, på deres tilfredshed med de færdiguddannedes kompetencer og på hvilke kompetencer, arbejdsgiverne forventer, vil blive de vigtigste på fremtidens arbejdsmarked.

Danmarks produktivitetsproblem, FORA januar 2011

Danmark har et produktivitetsproblem. Siden midten af 1990’erne har Danmark været blandt de lande, der har haft den svageste vækst i produktiviteten, og udsigterne er, at det varer ved. Vender væksten ikke tilbage, vil det have stor betydning for Danmarks velstand og velfærd. Rapporten bidrager til diskussionen af, hvad der ligger til grund for produk­tivitetsudfordringen og hvilke veje, det er muligt at gå i forsøget på at få Danmark tilbage på vækstsporet.

Internationalisering af klynger: Er der en formel?

18 danske klynger mødtes med den australske klyngeekspert Rodin Genoff for at hente inspiration til, hvordan klynger kan udvikle deres internationale arbejde: Er der en formel for klyngers internationalisering? Hvad er andre klyngers erfaringer? Og hvordan kan danske klynger styrke deres internationalisering?

Copenhagen Cluster Declaration

455 klyngeledere og policymakers fra 27 europæiske lande var i maj samlet til klyngekonference i København. Mange af drøftelserne på konferencen handlede om resultaterne fra en storstilet benchmarkøvelse udført inden for “the NGP Cluster Excellence Project” . Projektet har benchmarket 18 klyngeprogrammer og 143 cluster managements fra 10 lande. Konferencen ledte bl.a. til The Copenhagen Cluster Declaration, som sætter fokus på, at cluster management er helt centralt for klyngeudvikling.

Innovationsnetværk skaber vækst

Virksomheder, der deltager i innovationsnetværk, er mere innovative og tjener flere penge end andre, viser ny rapport fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen, “The impact of Cluster Policy in Denmark”. Innovationsnetværk, hvor virksomheder og videninstitutioner udvikler nye ideer inden for et fagligt område, styrker innovationen i dansk erhvervsliv. Rapporten sammenligner virksomheder, der deltager i et innovationsnetværk, med en lignende gruppe virksomheder, som står uden for. Rapporten konkluderer, at sandsynligheden for at udvikle nye produkter eller serviceydelser er fire gange højere for virksomheder i innovationsnetværk end for andre virksomheder.

Iværksættere kæmper med offentligt bureaukrati, Væksthus Hovedstaden januar 2011

En undersøgelse fra Væksthus Hovedstadsregionen viser, at 86 procent af landets små virksomheder handler med kommunale kunder. Alligevel oplever over halvdelen problemer med salg til den offentlige sektor. En arbejdsgruppe med repræsentanter fra blandt andet Væksthuset, Dansk Industri, Dansk Erhverv og Frederiksberg Kommune foreslår en række ændringer, der kan lette salget til det offentlige.

Barrierer for ansættelse ad udlændinge, Region Midtjylland februar 2011

Der er udlændinge ansat på hver femte af de små og mellemstore midtjyske virksomheder, viser ny undersøgelse fra Region Midtjylland. De virksomheder, som ingen udlændinge har ansat, begrunder det hovedsagelig med, at de ikke ønsker nogen, aldrig har tænkt tanken eller ikke har fået ansøgninger fra andet end indfødte danskere. Det er nogle af resultaterne af den undersøgelse om udenlandsk arbejdskraft, som Region Midtjylland har foretaget i samarbejde med Teknologisk Institut.

Fremtidens erhvervsservice og erhvervspolitik

IRIS Group har for KL og Erhvervs- og Byggestyrelsen udarbejdet en analyse af fremtidens lokale erhvervspolitik og erhvervsservice. Analysen giver viden om og inspiration til, hvordan kommunerne kan føre en aktiv, effektfuld og sammenhængende erhvervspolitik. Analysen redegør for, hvad erhvervspolitik og erhvervsservice er, kortlægger de konkrete ydelser i den lokale erhvervsservice og kommer med eksempler på god praksis fra en række kommuner. Analysen stiller også skarpt på samarbejdet mellem den lokale erhvervsservice og Væksthusene.

Copenhagen Cleantech Cluster analyserer klyngeorganisationer

Copenhagen Cleantech Cluster står bag en ny rapport om god praksis i klyngeorganisationer. I rapporten beskrives 6 klynger i Nordamerika og Europa og er udarbejdet som et led i en intern organisations- og strategiudviklingsproces. Analysen skaber et videngrundlag om best practice inden for cluster management ved at se nærmere på andre klyngeorganisationers setup, ageren og værdiskabelse. Rapporten er blandt andet stærkt inspireret af pointer og metodik fra REG LABs “Policyguide til klyngeudvikling.”

Erhvervsskolerne som partnere for innovation og virksomhedsudvikling: Nye roller og muligheder for erhvervsskolerne

Erhvervsskolerne kan spille en langt større rolle, når det gælder om at højne virksomhedernes innovation, øge iværksætteri og styrke produktivitetsudviklingen i samfundet. Det er hovedkonklusionen i den nyeste fokusanalyse fra REG LAB.

REG LAB fokusanalyse: Vækstens anatomi

Kommunerne med mellemstore byer spiller en vigtig rolle for vækst og erhvervsudvikling i Danmark. Knap en tredjedel af Danmarks befolkning bor i en af de 25 mellemstore byer med 20-60.000 indbyggere, og meget tyder på, at disse byer har en central rolle i forhold til at knytte erhverv, uddannelse, iværksætteri sammen — et væsentligt redskab til at skabe fremtidens vækst.

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling

Erhvervsskolerne befinder sig i en brydningstid. De arbejder på den ene side hårdt for at tilpasse uddannelserne til samfundsudviklingen og for at leve op til nye uddannelsespolitiske mål. Erhvervsskolerne befinder sig i en brydningstid. De arbejder på den ene side hårdt for at tilpasse uddannelserne til samfundsudviklingen og for at leve op til nye uddannelsespolitiske mål.

European SMEs under Pressur

Europas 20,7 mio. SMV’er udgør 99,8 af de Europæiske virksomheder. Men hvordan klarer de sig – og hvor meget bidrager de til den europæiske økonomi? Det kan man læse om i det årlige performance review, som er udgivet af EU Kommissionen.

De mellemstore byer vokser mest

“Væksten trækkes mod de store byer.” Sådan lyder det ofte når snakken går om vækstlokomotiver og det skæve danmarkskort. Men nye tal indikerer, at det faktisk er de mellemstore byer som vokser mest: I de seneste 10 år er de 25 mellemstore byer mellem 20 og 60.000 indbyggere vokset med i alt 73.000 indbyggere, hvilket er to procent hurtigere end landsgennemsnittet.

REG LAB fokusanalyse om ”Erhvervsskolerne som kraftcentre for innovation og kompetenceudvikling”

Erhvervsskolerne har lang tradition for tæt samarbejde med virksomheder særligt omkring praktik og livslang læring. Desværre har de en beskeden rolle i mange centrale erhvervs- og innovationspolitiske satsninger. Det kan skyldes, at vi ved for lidt om, hvordan erhvervsskolerne samarbejder med virksomheder.

Ny fokusanalyse: Erhvervsudvikling i danske landdistrikter

REG LABs seneste fokusanalyse vender blikket mod de danske landdistrikter og yderområder, for at sætte fokus på, hvordan der kan skabes erhvervsmæssig vækst i de mere tyndtbefolkede egne i Danmark. Dette er i disse år særlig interessant, da udviklingen har været præget af stigende væksttendenser ved de større bycentre.

De mellemstore byer kan redde udkantsdanmark

Mens debatten om udkantsdanmark kører i højeste gear, sidder en styregruppe, bestående af REG LAB medlemmer, med en vigtig brik til forståelsen af, hvad der kan være med til at skabe vækst i udkantsområderne.

Oplevelsesbaseret forretningsudvikling

Fokusanalysen sætter fokus på hvordan oplevelseserhverv kan skabe værdi og forretningsudvikling i det brede erhvervsliv. Analysen stiller spørgsmålene:

  • Hvad oplevelsesbaseret forretningsudvikling er?
  • Hvilke effekter virksomheder får ud af at anvende oplevelser?
  • Hvad der driver virksomhederne til at arbejde strategisk med oplevelser?
  • God praksis i arbejdet med oplevelser som redskab
  • Hvilke kompetencer det kræver at anvende oplevelser som strategisk værktøj
  • Rammebetingelser og offentlige initiativer, der kan understøtte oplevelsesbaseret forretningsudvikling

Uddanelsesinstitutionernes samspil med erhvervslivet – fra uddannelsesudbydere til udviklingspartnere

Fokusanalysen handler om samspillet mellem CVUer, erhvervsskoler, AMU-centre og erhvervslivet. Den viser, at samspillet er i rivende udvikling. Mange steder i landet spiller uddannelsesinstitutionerne en stor rolle for den lokale og regionale innovationskraft. Der samarbejdes om teknologi, produktudvikling, praksisnær kompetenceudvikling, iværksætteri mm. Rapporten viser også, at samspillet er i en eksperimenterende fase hvor institutionerne kan lære meget af hinanden, og at der er behov for nye politiske initiativer – både nationalt og regionalt. Analysen er det første forsøg i Danmark på at give et fælles billede af, hvordan uddannelsesinstitutioner kan bidrage til regionaludvikling. Læs rapporten..

Casesamling til “Uddannelsesinstitutionernes samspil med erhvervslivet”

Casesamlingen præsenterer 7 forskellige cases til inspiration for uddannelsesinstitutionerne og for de aktører, der arbejder med at udvikle rammebetingelserne for uddannelses-erhvervs samarbejde. Læs caserapporten..

Universiteter som regionale vækstmotorer

Fokusanalysen handler om hvilken rolle de tolv universiteter i Danmark spiller for den regionale innovation og konkurrencekraft, og hvordan denne rolle kan styrkes i fremtiden. Rapporten dokumenterer – på baggrund af danske og udenlandske succeshistorier – hvad der skal til for at udvikle en regional vækstmotor, der kører i femte gear. Samtidig specificerer rapporten, hvad hhv. universiteter, regioner og staten kan gøre for at styrke rammerne for universitets-erhvervs samarbejde. Læs mere..

Forskning- og udviklingsarbejde – kapitel 4 i casesamling

Samarbejdsprojekter mellem forskere og virksomheder er en af de vigtigste videnbroer. Viden flyttes bedst gennem personer uanset om det drejer sig om langsigtede teknologiudvikligsprojekter eller små projekter, hvor forskere udstationeres et par dage i en virksomhed. Læs mere..

Erhvervsudvikling der virker – statistisk kortlægning og spørgeskemaundersøgelse

Fokusanalysen sætter skarpt på erhvervsmæssige vækstbetingelser og -muligheder udenfor de store danske byer. Hvad skal der til for at skabe vækst i landdistrikter og yderområder? Hvilke initiativer virker? Og kan vi hente erfaring fra udenlandske cases. Læs mere om den statiske kortlægning og spørgeskemaundersøgelse her.

Erhvervsudvikling der virker – nationale og internationale cases

Fokusanalysen sætter skarpt på erhvervsmæssige vækstbetingelser og -muligheder udenfor de store danske byer. Hvad skal der til for at skabe vækst i landdistrikter og yderområder? Hvilke initiativer virker? Og kan vi hente erfaring fra udenlandske cases. Læs mere om de danske og internationale cases her.

Erhvervsudvikling der virker – inspirationskatalog

Fokusanalysen sætter skarpt på erhvervsmæssige vækstbetingelser og -muligheder udenfor de store danske byer. Hvad skal der til for at skabe vækst i landdistrikter og yderområder? Hvilke initiativer virker? Og kan vi hente erfaring fra udenlandske cases? Læs inspirationskataloget her.

Erhvervsudvikling der virker – i yderområder og landdistrikter

Nu er REG LABs seneste fokusanalyse klar: “Erhvervsudvikling der virker – i yderområder og landdistrikter.” Analysen søger at finde svar på, hvordan der kan skabes vækst og erhvervsudvikling i de mere tyndtbefolkede egne i Danmark. Flere spændende danske og internationale cases har inspireret til, hvordan det kan lykkes mod alle odds.

I analysen bliver du bl.a. klogere på, hvad der skal til for at rage op i landskabet, hvordan der kan arbejdes med styrkepositioner, og hvordan udfordringer kan vendes til styrker.

Læs selve analyserne på REG LABs hjemmeside under temaet “Regional Udvikling”.

Hvordan skaber vi velfungerende partnerskaber i den regionale erhvervsudvikling?

REG LAB har talt med 3 aktører på den erhvervspolitiske scene om, hvordan de henter inspiration i analysen “God praksis i organisering af regional-erhvervsudvikling – inspiration fra tre udenlandske regioner. Læs mere..

Traditionelle erhverv i videnøkonomien

REG LABs fokusanalyse fra 2006 giver en systematisk kortlægning af to danske og tre udenlandske succesregioner, hvor det er lykkedes at skabe omstilling og vækst inden for traditionelle industrierhverv. Både økonomisk vækst og nye jobs. Der sættes fokus på, hvad succesvirksomhederne og -regionerne konkurrerer på, og hvordan de regionale rammebetingelser har understøttet klyngernes udvikling. Og hvordan dansk regionalpolitik kan lære af eksemplerne og skabe konkurrencedygtige traditionelle arbejdspladser i Danmark. Læs mere her.

Policyguide til klyngeudvikling

REG LABs policyguide opstiller en model for organisering og aktiviteter i en klyngeorganisation på baggrund af dokumenterbare internationale erfaringer. Guiden retter sig mod en bred kreds af klyngeinteresserede aktører i Danmark. Det vil sige aktører som arbejder med eller overvejer at tage fat på klyngeprojekter. Læs rapporten her.

Fremtidens erhvervsservice og iværksætterpolitik

Fokusanalysen er en guide for fremtidens erhvervsservice og iværksætterpolitik. Guiden indeholder en lang række idéer til – og eksempler på – hvordan kommuner og regionale væksthuse kan udvikle initiativer, der forbedrer rammerne for vækst i nye og mindre virksomheder. Guiden baserer sig på erfaringer fra en række succesregioner i ind- og udland. Læs rapporten her.

Oplevelser er vejen til vækst

Ny fokusanalyse fra REG LAB viser, at en strategisk satsning på oplevelser giver bedre bundlinie og tilfredse  medarbejdere. Læs mere..