REG LAB medlemsarrangement om Industri 4.0 og robotklyngen på Fyn

REG LAB medlemsarrangement om Industri 4.0 og robotklyngen på Fyn

Med salget af Universal Robots til amerikanske Teradyne i forsommeren 2015 for næsten 2 mia. kr. slog Odense for alvor igennem som potentiel europæisk robot-hovedstad.

I Odense, på Fyn og i Region Syddanmark udfoldes der betydelige bestræbelser for at fremme udvikling og anvendelse af robotteknologi og andre teknologier relateret til Industri 4.0:

  • Innovationsnetværket RoboCluster med bl.a. SDU og Teknologisk Institut som partnere samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi.
  •  I regi af Væksthus Syddanmark og RoboCluster og med støtte fra Region Syddanmark og EU gennemføres et større virksomhedsrettet innovationsprogram AutomationsBoost.
  • I regi af Invest in Odense og Udvikling Fyn positioneres Odense Robotics i fht. investorer, partnere m.v.

Odenses robotmiljø begyndte for 25 år siden, da Odense Stålskibsværft (Lindø) indledte et samarbejde med Odense Universitet om at automatisere komplekse svejseopgaver. Det ledte til etablering af Mæsrsk McKinney Møller Instituttet på SDU og Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi.

Udviklingen er dokumenteret i bogen ”En klynge, der virker – Universal Robots og det fynske robotmiljø” skrevet af Carsten Steno, der udkom i foråret 2016.

På et gå-hjem-møde besøger REG LAB robotklyngen i Odense og søger bl.a. svar på spørgsmålene:

  • Hvor står den fynske robotklynge netop nu?
  • Er der et uudnyttet potentiale i og omkring robotklyngen ift. at fremme udbredelsen af Industri 4.0 i Danmark?
  • Hvordan adresserer klyngen virksomhedernes kompetencebehov?
  • Hvad er de næste skridt fremad i udviklingen af robotklyngen?
  • Hvad kan andre klynger lære af robotklyngen?

Program

Bjarke Nielsen cluster manager RoboCluster
Hvad betyder vidensamarbejde for robotklyngens udvikling, og hvordan ser klyngens fremtidsperspektiver ud?

Mikkel Christoffersen, Business manager, Odense Robotics
Hvad betyder klyngen for Odense, og hvad gør Odense Robotics for at understøtte virksomhedernes forretningsudvikling?

Henning Andersen SDU, Uddannelses direktør
Hvordan sikrer vi, at virksomhederne hele tiden har den fornødne adgang til medarbejdere med de rette kompetencer inden for robotteknologi?

Lars Kristensen projektleder i Væksthus Syddanmark
Hvordan udbredes robotteknologien til SMV’er? – Region Syddanmarks program AutomationsBoost som eksempel

Kurt Nielsen, centerchef Teknologisk Institut
Hvordan rustes dansk erhvervsliv til den internationale konkurrence og teknologiske udvikling indenfor robotteknologi og industri 4.0?

Carsten Steno, journalist og forfatter, & Merete Daniel Nielsen, Direktør, Cluster Excellence Denmark
Hvad er de kritiske faktorer for succesrig klyngeudvikling? Og hvad kan andre klynger lære af det fynske roboteventyr?

Vi runder af med at få en smagsprøve på de robotteknologier, som klyngen arbejder med.


Tid sted og tilmelding

Kl. 14-17.30 den 4. oktober 2017, Forskerparken 10 5230 Odense M.

 


TILMELD DIG HER:

Navn (*)

Titel

Organisation (*)

E-mail (*)

Telefon nr. (*)

Adresse, post nr. og by (*)